Beskrivelse
Brugge Tripel er en Tripel med en fin gyldenblond farve og et stort hvidt skum. Smagen er bitter, rig og cremet.
Hemmeligheden bag Brugge Tripel er den unikke sammensætning af “Gruut” – en blanding af urter og krydderier, der bruges til at berige smag og aroma. I Brugge var alle bryggerier forpligtet til at købe “gruut” fra byens urte- og kryddeributik, kendt som “Gruuthuse”. Jan van Brugge og hans efterkommere, som senere ændrede navn til Van Gruuthuse, havde monopol på salg af Brugge “Gruut” til langt ind i det 16. århundrede.