Velkommen til Beer Enthusiast Danmark

Beer Enthusiast Danmark importerer og distribuerer specialøl af meget høj kvalitet fra hele verden. Vi prioriterer især at skabe et meget stærkt nordisk sortiment, hvor de håndværksmæssige kundskaber for ølbrygning er i fokus. Vi samarbejder eksempelvis med Ø-bryg fra Danmark, Austmann fra Norge, Malmgård fra Finland og Slotskällans bryggeri fra Sverige.

Der findes allerede et stort udbud af specialøl fra hele verden på markedet, men hos Beer Enthusiast tror vi på, at de nordiske øltraditioner har så meget at byde på, at det bør være en bestandig del af et rigt og varieret udbud til alle, der sætter pris på øl af meget høj kvaltiet. Desuden er nordisk specialøl et perfekt match til trenden inden for ”Ny Nordisk Mad”.

Beer Enthusiast, der i Danmark er en del af firmaet Best Selection, er oprindeligt startet op i Norge af et særdeles stærkt team af ølentusiaster. Udover Danmark og Norge er Beer Enthusiast på nuværende tidspunkt også repræsenteret i Sverige.

Best Selection, der blev etableret i 2002, er i dag en af Danmarks stærkeste leverandører af vin, øl og spiritus til specialhandlen og On Trade markedet.